Med Sundhedsstyrelsens afgående direktør, Søren Brostrøm, i spidsen fremlagde Robusthedskommissionen mandag sine 20 anbefalinger baseret på seks principper for "et mere robust dansk sundhedsvæsen i fremtiden."
Baggrunden er, at der i fremtiden vil være langt flere behandlingskrævende ældre end i dag, og fordi dét vil lægge et betydeligt øget økonomisk pres på sundhedsvæsenet, er der brug for nye løsninger.
Anbefalingerne indebærer derfor initiativer på en lang række områder, når det gælder blandt andet ledelse, sundhedsansatte og it-løsninger, står der i den 187 sider lange rapport.
- Vi peger på en meget større grad af differentiering i tilbuddene, hvor man bevæger sig væk fra en måske meget rettigheds- eller retningslinjebaseret tilgang, hvor alle får det samme, til i meget højere grad at lægge det over til en faglig styret behovsvurdering, lød det fra Søren Brostrøm på pressemødet i Eigtveds Pakhus i København, hvor anbefalingerne blev fremlagt.
“Offentlige tilbud på sundheds- og ældreområdet skal tilpasses og differentieres, ellers er det ikke bæredygtigt på langt sigt,” står der blandt andet i rapporten.
Robusthedskommissionen blev nedsat i august 2022 som følge af en politisk aftale om en sundhedsreform indgået 20. maj 2022.
Søren Brostrøm fremhævede på pressemødet, at kommissionen anbefaler en længere demokratisk debat, som det var tilfældet i Norge, da det norske storting fastsatte prioriteringer i det norske sundhedsvæsen.
- Der skal tages nogle upopulære beslutninger. Meget af det her vil blive oplevet som tab af rettigheder og service. Men vi skriver også, at det skal ske på et fagligt baseret niveau.
Næsten ni procent af alle beskæftigede i Danmark er ansat i sundhedsvæsenet. Det placerer Danmark over EU-gennemsnittet.
Befolkning på 80+ vil i 2050 være ti procent - 350.000 flere ældre i runde tal. I dag er den fem procent.